Intro hjernegymnastik med prikker, Inkl. Niveau 1: sorte prikker: hænder

Ved hjælp af små øvelser træner du hjernen. Her skal du lave øvelser i dit eget tempo efter et skema som følger med intro-videoen.

Træningen er effektiv, så længe den er svær at udføre. Når du har helt styr på bevægelserne og synes, at det er nemt, træner hjernen ikke længere, for så er de nye ”baner” skabt i hjernen, hvilket er formålet. Det er så tid at vælge et højere niveau med prikker eller vælge en helt anden øvelse.

Øvelserne her er overvejende motoriske øvelser. Det er også godt at udfordre hjernen med kognitive og sensoriske øvelser. Allerbedst er det, når der er både noget motorisk, noget sensorisk og noget kognitivt i samme øvelse – så bliver hjernen rigtig udfordret.